fredag den 1. april 2011

Singapore

Børnehaven, aka Beary Nice hostel
Singapore er nok den reneste storby, jeg nogensinde har besøgt. Alt er pænt og ordentligt, og man føler sig sikker alle steder, man bevæger sig. Desværre er det dyrt at leve i Singapore sammenlignet med andre asiatiske lande, og jeg må nu betale ca. 100 dkk for en seng på en sovesal i stedet for de sædvanlige 30 dkk. Til gengæld er vores hostel virkelig lækkert, der er AC, dyner, morgenmad, internet og lækre badeforhold. Endnu en morsom lille detalje er, at hostellet mest af alt ligner en børnehave med bamser over alt og masser af farver.
Vi bor i China town, som er fyldt med restauranter, butikker, gamle bygninger og smukke templer.
Hindu tempel
Hindu tempel i Singapore
 
















Singapore er kendt for deres store Zoo, som er bygget som en "åben" zoo, hvor dyrene for det meste ikke er i bure. Orangutanerne har for eksempel et meget stort område i trætoppene, hvor de kan bevæge sig rundt hen over turisterne. De holdes "oppe" i træerne ved, at der er sat elektrisk hegn omkring stammerne, så de ikke kan kravle ned på jorden. Når man går rundt i parken, føler man næsten, at man går rundt i junglen, og alt er så flot lavet.
Singapore Zoo
Kort over Singapore Zoo


Team Scandinavia udenfor Singapore Zoo

Flyvende ræv...

Klapper skildpadden













Singapore efter mørkets frembrud er om muligt endnu mere imponerende end, hvad man oplever i løbet af dagen. I går gik vi en tur nede ved vandet, og alle blev ved med at sige: " wow det bliver jo kun flottere og flottere"



Ingen kommentarer:

Send en kommentar