Couch surfing i Wonosobo

Undervejs på min rejse har jeg mødt en del couch surfere (sofa surfere), som har talt meget varmt om dette system. Til jer, der ikke ved hvad CouchSurfing går ud på, kommer her en lille forklaring. Couchsurfing.org er en internet baseret organisation for rejsende og folk, der er har en sofa i overskud over hele verden. Når man er couchsurfer, kan man enten tilbyde en anden couchsurfer husly, vise personen rundt i ens hjemby eller finde andre couchsurfere, der vil lade en overnatte på deres sofa. Det hele er gratis, og der er klare retningslinier for, at man ikke betaler for at overnatte ved hinanden, men derimod selv hjælper til ved at være vært for andre couchsurfere engang i fremtiden. Alle har en profil på hjemmesiden, hvor man skriver lidt om sig selv og folk, man har mødt har mulighed for at skrive en kommentar til en. Det er derfor en meget sikker måde at få en meget anderledes oplevelse på. Jeg har brugt en del tid på at overveje om, det var noget for mig, da jeg synes det var lidt grænseoverskridende at skulle bo i en fremmed persons hjem, når jeg rejser alene. Jeg oprettede dog en profil, og da Hary kontaktede mig og tilbød mig at komme og besøge ham og hans familie i Wonosobo takkede jeg ja. 

Harys hus

Jeg tog turen fra Yogya til Wonosobe, som ligger 4 timers kørsel mod nord. Der er tale om en meget lille by i Javanesiske måleforhold, og det er en befrielse at komme til et sted, hvor der er fred, ro og natur lige udenfor døren. 

Harys engelsk skole

Hary har en engelsk skole i byen, og da jeg ankom blev jeg naturligvis bedt om at hilse på eleverne og svare på deres spørgsmål. De går til engelsk ca. 2 gange om ugen udover deres almindelige skolegang, og de er alle rigtig glade for at gå der, eller det var i hvert fald, hvad de sagde, da jeg spurgte om, de synes engelsk var sjovt.

Klasseværelse på skolen

Harys kone underviser også på skolen, og da de begge var færdige med deres timer kørte de mig hjem til deres hus i en lille landsby udenfor Wonosobo. Her mødte jeg resten af familien, deres 3 børn og Harys mor, der også bor hos dem. Nogle af eleverne fra skolen var også hjemme i huset, og de tog mig med på en gåtur rundt i nabolaget.

På tur i nabolaget

Det var så hyggeligt at gå rundt imellem rismarker og lytte til lyden af folk, der arbejdede i markerne og vandet, der rislede i bækken. Da jeg er lidt højere oppe en Yogya, har jeg glæden af, at temperaturen er faldet drastisk, så jeg nu slipper for at svede konstant.

Rismarker

Efter at have hilst på naboerne, der alle kiggede noget på mig, da jeg kom gående, viste Hary mig lidt af hans dokumentarfilm, som han går meget op i at lave. 

Næste dag stod jeg tidligt op for at tage bussen op til et område, der hedder Dieng Plateau. Det er et område, som ligger i 900 meters højde og tiltrækker turister pga de mange ruiner og ikke mindst vulkankrateret, hvor man kan stå og kigge på det boblende mudder, der stinker umådelig meget af svovl.

Jeg valgte at gå den ca. 3 km lange tur rundt imellem de forskellige steder, hvilket de lokale ikke helt forstod og det skete utallige gange at en motorcykel stoppe og spurgte om jeg ikke ville have et lift rundt i stedet, selvfølgelig for den nette sum af 6 kr.

Colored lake i Dieng

Jeg havde dog ikke travlt, så jeg nød at gå langs ris- og kartoffelmarkerne, hvor bønderne passede deres afgrøder med håndkraft. Pga højden og den kølige luft lå der en tåget dis over hele landskabet, som skabte en helt speciel stemning sammen med stilheden og lyden af folk, der snakkede i markerne, imens de arbejdede. Jeg er nu tilbage i Harys hus og sidder på deres altan og kigger på regnen imens jeg nyder stilheden. I morgen går turen tilbage til Yogya, men det er bestemt ikke sidste gang jeg couchsurfer og jeg vil kun give mine varmeste anbefalingerne til andre.