Påskekyllinger og vulkanudbrud

En af fordelene ved at rejse alene er, at det er utrolig nemt at finde lokale venner, der gerne vil vise en rundt. Rinton, der normalt arbejder som guide, brugte en hel dag på at køre mig rundt i Yogya. Han tog mig blandt andet til fuglemarkedet, hvor man kunne købe alt fra pink kyllinger til flyvende hunde.

en hel håndfuld farverige påskekyllinger

Fuglemarkedet

Derefter kørte vi til den nærliggende strand, der er helt sort af vulkansk sand, og som har så store bølger, at det er forbudt at bade der. Til trods for det, er det et meget populært sted for lokale javanesere, og selvom vi kom en eftermiddag midt i ugen, var der fuldt af mennesker. Der blev solgt alt fra hestevognstur til frisk grillede majskolber, og folk hyggede sig tydeligvis.

sælgere på stranden

Rinton og mig på stranden

Da jeg efterhånden havde brugt en uge i Yogya, var det tid til at rejse videre. Rinton hjalp mig med at få arrangeret en bustur til Bali med stop ved Bromo. Bussen samlede mig, Lars og Felix op fra vores hotel kl. 8 om morgenen, og så fik vi ellers glæden af at sidde på vores dertil-indrettede i ca. 14 timer, til vi ankom til vores hotel, hvor vi skulle tilbringe 4 timer, inden vi igen skulle op for at se solopgangen over Bromo. For første gang var jeg faktisk lettet over, at jeg blot skulle tilbringe 4 timer i min seng, for det var ubeskriveligt koldt, og jeg lukkede ikke et øje hele natten. 

Lars og Felix klar til Bromo

Klokken 3.30 blev vi guidet ind i en jeep og kørte ca. 10 km, hvorefter vi blev sat af og måtte klatre de sidste 2 stejle km op til udsigtspunktet. Det var koldt og hårdt at kravle derop, men hvor var det et fantastisk syn, der mødte os i takt med at solen stod op. Bromo er stadig yderst aktiv og havde et udbrud for 2 uger siden, så der står en konstant røgsky op fra krateret. 

Mount Bromo

Efter solopgangen kørte vi ned til foden af vulkanen og til vores overraskelse, måtte vi gerne gå op til kanten af krateret. Vi havde ellers alle fået at vide, at det ikke var tilladt pga. risiko for udbrud, men den slags tager indoneserne ikke så højtideligt.

Mig ved kanten af krateret.....klar til at flygte

Det var muligt at ride op til toppen, så jeg benyttede mig naturligvis af den mulighed og kravlede det sidste stejle stykke til toppen. Det var et meget skræmmende syn, der mødte mig, da jeg kom op til kanten af krateret. For det første var der intet gelænder til at afskærme, så man måtte passe på, at man ikke faldt ned i krateret, der komstant spyede store røgskyer fra sig. For det andet var der lyden. Det lød som eksplosioner, der konstant rumlede fra krateret, og det tog mig ikke længe før alle mine instinkter sagde, at jeg skulle se at komme væk derfra.

På hesteryg ved Bromo

Da jeg igen var på lidt mere sikker afstand af krateret, gik turen på hesteryg tilbage til hotellet. Det var en skøn ridetur og jeg nød i fulde drag at se den smukke natur fra ryggen af en hest i stedet for fra bagsædet af en bil. Jeg har nu meget ømme muskler efter rideturen og er meget træt efter den lange tur, men det var det hele værd, for hvor ofte får man mulighed for at kigge direkte ned i en aktiv vulkan og rent faktisk slippe godt fra det?