søndag den 31. oktober 2010

Angkor Wat og Mui Ne

Jeg er nu nået til Mui Ne beach i Vietnam, hvilket jeg har glædet mig til længe. Planen er at jeg skal kitesurfe en hel del her, så forhåbentlig kommer der en masse vind de næste par dage, ellers kommer den nok bare til at stå på afslapning på stranden en uges tid......:)
Jeg ankom med bussen fra Hochimin ved middagstid i fredags, og smuttede til stranden med nogle af de lokale for at se dem surfe. Total mangel på vind resulterede dog i, at vi spille fodbold med de lokale børn i stedet. Forhåbentlig er der vind i morgen, så jeg kan komme i gang med mit rævedyre kursus og blive en haj til at kitesurfe hurtigst muligt. Alt ser ud til at være billigt i Vietnam, lige med undtagelse af kitesurfing, så det er ikke helt optimalt.
Den sidste tid har jeg brugt i Siem Reap i Cambodia, hvor jeg har udforsket de fantastiske templer i Angkor Wat. Det var en positiv oplevelse i forhold til Phom Pehn, som jeg fandt en anelse for hektisk, og jeg kunne helt sikkert godt finde på at rejse tilbage til Cambodia og udforske landet lidt mere engang, men desværre bliver jeg jo nødt til at prioritere, selvom jeg har forholdsvis god tid.
Angkor Wat
Angkor Wat er et stort område fyldt med tempel ruiner, der hver har sit særpræg, og som gemmer sig dybt inde i skovene, ofte omgivet af voldgrave, der var beregnet til beskyttelse af templerne. Jeg lejede en Tuk-Tuk til at tage mig rundt til en masse af templerne i 3 dage. Det var alle pengene værd, og gav mig et utroligt godt indtryk af området omkring Siem Reap og Angkor Wat. Jeg vil blot lade jer kigge lidt billeder i stedet for at skrive en masse historie omkring stedet.








Jeg brugte også en af dagene på at besøge den flydende landsby. De lokale i landsbyen bor på deres både, hvor de primært lever af at fiske. Landsbyen har alt hvad der er brug for lige fra skole, til restauranter og basketball bane. Det er primært Vietnamesere, der bor i landsbyen, da der ikke koster noget at bo på en båd, forstået på den måde at de ikke skal betale for eksempelvis køb af jord, som hvis de boede på land. Der bor også få Cambodianere, men de er i undertal i landsbyen.

lørdag den 23. oktober 2010

Phnom Pehn


Phnom Pehn, Cambodia, en larmende og travl  storby, fyldt med et utal af knallerter, cykler, tuk tuk’s og biler, der alle kæmper for at komme først frem i trafikken, hvilket resulterer i et mindre kaos det meste af tiden. 
Trafikregler er en undervurderet ting, og det vækker ikke megen påstyr, når folk kører i den forkerte side af vejen eller for den sags skyld ignorerer rødt lys. Langs gaderne er der travl aktivitet i de små intermistiske værksteder og butikker, som reparerer alt fra knallerter til biler og sælger diverse dagligvarer. Opvasken bliver ordnet i en balje vand ved fortovskanten, og den daglige motion udøves af både store og små, hvor end der er plads, til høj musik med en dansende instruktør.
Bevæger man sig ned til floden, ser man den vestlige indflydelse i form af fine restauranter og barer, men bliver dog konstant mindet om at landet er yderst fattigt, for det vrimler med gadesælgere/tiggere.  Vil man rundt i byen er der 3 muligheder: taxi, tuk tuk eller bagsædet af en knallert/motorcykel. Den sidste mulighed valgte jeg i dag, hvilket resulterede i, at min chauffør måtte stoppe 3 gange for at spørge om vej, fordi han ikke vidste, hvor mit guesthouse var og ikke var i stand til at læse et kort.
Cambodia har gjort et stort indtryk på mig indtil videre og især deres skræmmende historie, som man hele tiden bliver mindet om. I 1975 overtog Pol pot’s Khmer Rouge parti landet og indførte en skræmmende udrensning af befolkningen igennem de næste 4 år. Alle intellektuelle, herunder folk med briller eller folk, der talte et fremmed sprog blev henrettet. Skoler, klostre og andre steder, som tjente til undervisning og uddannelse blev omdannet til fængsler eller arbejdslejre. Hele familier inklusiv børnene blev henrettet for at sikre der ikke var nogle til at hævne dem senere hen. Ideen med denne udrensning var Pol Pot’s vision om et land af arbejdere, stærkt farvet af Maoistisk tankegang. Folk, der ikke blev henrettet, blev sendt i arbejdslejre, hvor de knoklede i markerne hele dagen og blot fik en nærigsfattig risgrød at spise. Det resulterede naturligvis i at mange døde af underernæring og sygdomme.
Nogle af ofre
S21
I Phnom Pehn blev et gymnasium omdannet til fængsel. Stedet ligger i centrum af byen og blev kaldt S21. Her blev flere tusinde mennesker tortureret og holdt fanget under Pol Pot’s regime. 

Lidt udenfor byen ligger The Killing Fields, hvor et utal af mennesker blev henrettet. Når man går rundt i området, bliver man konstant konfronteret med det faktum, at man betræder en massegrav.  Der stikker tøj- og knoglerester op alle vegne. Nogle af gravene er blevet gravet op, og resterne opbevares nu et den smukke bygning ved indgangen, som tjener til at ære og mindes de mange døde.
Tøj- og knoglerester
Massegravene
Rester fra gravene
Minde bygning


Den dag i dag sidder mange af Khmer Rouges folk stadig på magten og landet døjer med en høj grad af koruption, men der er stor fokus på fortidens rædsler, og landet kæmper for at komme helt på fode igen.
Filmen ”Killing Fields” giver et skræmmende godt billede af de 4 års rædsler, som mange nulevende cambidianere har gennemlevet, og kan helt klart anbefales.

Madlavning i Chiang Mai og sightseeing i Bangkok


Thailand er blandt meget andet kendt for deres mad, og madglad, som jeg nu engang er, besluttede jeg, at der vist ikke var et bedre sted at lære thai madlavning en Chiang Mai. Onsdag morgen blev jeg afhentet på vores guesthouse og kørt til skolen. Dagen startede med en tur på det lokale marked, hvor vi fik forklaret lidt om de forskellige ingredienser, der er typiske for det thailandske køkken. 
Friske fisk på markedet
Der forklares om forskellige nudler
Forskellige slags ris
Herefter gik vi ellers i gang med de 7 retter, som vi skulle lære at lave i løbet af dagen. Til min store overraskelse er thai mad utrolig nemt og hurtigt at lave. Få ingredienser og en vok kan få selv mig til at fremtrylle de mest velsmagende retter. 
go' mad...
Forårsruller
Efter 7 retter, og en mindre mavepine, blev vi sluppet fri fra skolen med en kogebog i hånden, så nu står den kun på thai mad, når jeg kommer tilbage til DK.

Onsdag aften gik turen igen med natbus tilbage til Bangkok. Denne gang var jeg dog ikke helt så hedig med min bus, men priste mig lykkelig over at have fået et af de sæder, der kunne lænes tilbage og som ikke var plaget af et utæt tag. Efter at have sovet lidt torsdag, bookede jeg en tuk tuk chauffør til at tage mig rundt til alle seværdighederne i byen for 45 kr. Jeg fik set de vigtigste seværdigheder, dog med undtagelse af det kongelige palads, da de kræver langbukser og dækkede skuldre, hvilket jeg ikke lige havde taget højde for. 
Big standing Budha
Wat Pho
Liggende Budha
Wat Pho
Lucky Budha

En lille bonus ved ture, som jeg ikke helt havde observeret, da jeg sagde ja, var at han kørte mig rundt til alverdens små butikker, som jeg absolut ingen interesse havde i. Han foklarede mig, at hvis jeg bare lige brugte 5-10 minutter derinde, ville han få en benzin kupon, så jeg forsøgte virkelig at virke interesseret i deres varer, men præsterede ikke at bruge meget mere end 2 minutter hvert sted, hvilket ikke passede min chauffør.

tirsdag den 19. oktober 2010

Trecking i Chiang Mai

Sidder lige nu og nyder min sidste aften i Chiang Mai inden turen igen går sydpå med natbussen i morgen aften. De sidste 2 dage har jeg været på trecking tur sammen med en gruppe på 14 mand.
Vi startede med at besøge et lokalt marked og en landsby, hvorefter vi vandrede op til et vandfald, hvor vores frokost blev indtaget fra en lille plastikpose, hvilket er den foretrukne opbevaring for food-to-go her.
Efter vores frokost pause stod den på 3 timers temmelig hård vandring op ad bjerget, hvilket resulterede i en del prusten og stønnen fra hele gruppen. Vi ankom til sidst til vores lille landsby, hvor vi skulle overnatte. Landsbyen er beboet af Karen-folket, som lever forholdsvis primitivt sammenlignet med os.


Deres huse er bygget på stolper, for at grisene og hønsene ikke skal komme rendende ind i tide og utide. Vi blev indlogeret i en hytte, hvor hver havde en madras, et myggenet og en stak tæpper.

Aftensmaden, som bestod afen risret og suppe, indtog vi på terrassen i stearinlysenes skær. Bagefter blev der tændt op i bålet, børnene fra landsbyen underholdte os med sang og vores guide underholdte med jokes efter, at han havde fået drukket sig lidt vissen i deres hjemmebrændt, spicy water.

Efter en nat med forholdsvis meget søvn til trods for galende haner og en ekstrem tynd madras gik turen videre mod elefanterne.
Vandreturen, der skulle have taget 2 timer, endte med at vare 4 timer, da vi havde et par stykker med, som ikke kunne holde til vandreturen, men vi kom dog frem.
Elefantturen var rigtig sjov. Jeg har aldrig sidder på sådan et kræ før og måtte kæmpe lidt med min højdeskræk i starten.

Efter elefantturen blev vi kørt hen til floden, hvor vores guides stod klar med bambus tømmerflåder, som skulle sejle os ned af floden. Vandet var temmelig koldt, og man blev mega våd, fordi vores guide synes det var super sjovt at sprøjte vand på os i tide og utide, men til trods for det, var det en sjov tur..... Lidt som riverrafting men blot med en bambus flåde i stedet.

lørdag den 16. oktober 2010

Fantastiske Thailand

Dagen efter jeg ankom til Bangkok brugte jeg på lidt sightseeing rundt i byen sammen med et par fra Irland, jeg mødte på hotellet. Vi tog på sejltur ned af floden og stenede lidt rundt i byen bagefter.

Om aftenen havde jeg booket en bustur fra Bangkok til Chiang Mai på 12 timer, men det var til gengæld super billigt (350 bath). Jeg kom hurtigt til at snakke med Marcus og JJ, så det gjorde turen en del hyggeligere, men hold op hvor var jeg smadret, da vi ankom klokken 7 om morgenen, for jeg havde ikke kunnet sove på bussen.
Vi fik tjekket ind på et hostel efter at have fået en lang salgstale om de forskellige tur muligheder i området….. ikke særlig interessant når man er så træt. Efter en tur I poolen og et par timers søvn stod den på aftensmad, en tur på night marked, efterfulgt af et par øl på en bar, som senere udviklede sig til bytur.


Generelt er Chiang Mai et mega skønt sted. Her er lidt køligere end I Bangkok, og en langt mere afslappet stemning. Alt foregår I slow motion og de lokale er super venlige. Samtidig er der en hel masse ting man kan lave lige fra trecking til madlavningskursus.
I dag stod vi op og tog på udflugt til Tiger Kingdom, for at klappe en tiger. Det var en mega fed oplevelse. Man fik lov til at klappe tigerne, som var mega store, men bare lå og slappede af eller sov.
Det var vildt fascinerende at komme så tæt på så farligt et rovdyr og se, at de havde det så godt der, hvor de var. Bagefter gik turen retur til vores hotel, hvor vi fik booket treckingtur til I morgen. I aften står den på ren afslapning, hvilket blandt andet har indebåret endnu en Thai massage (tror jeg er ved at være afhængig).

onsdag den 13. oktober 2010

Et dejligt gensyn med DK

Så er jeg kommet til Bangkok efter en temmelig lang tur og endnu værre jetlag, end jeg havde for et par dage siden. Jeg tog mig derfor en lang lur da jeg fik tjekket ind på mit hostel og vågnede op et par timer senere.
Eftermiddagen har jeg brugt på at gå rundt i området omkring mit hostel og fået mig en massage. Det var super dejligt, men også lidt smertefuldt, jeg er overrasket over, hvor mange kræfter de små thai damer har, men sætter pris på, at de ikke vejer særlig meget, når de nu vælger at vandre rundt oven på mig.
Jeg er til virkelig positivt overrasket over Bangkok indtil videre, det er en langt mere interessant by end forventet, da mange har sagt til mig, at det bare er om at komme ud af byen hurtigst muligt, men jeg kan egentlig godt lide den lidt travle stemning og alle de farverige boder og butikker. Jeg betalte godt nok rimelig meget overpris for at komme fra Lufthavnen og ind til byen, men det er som regel altid problemet når jeg kommer til et nyt sted, så prøver bare på at glæde mig over at taxi manden blev lidt rig.

Mine sidste 10 dage har været super dejlige hjemme i Danmark, synes det var så skønt at se alle igen, selvom det kun var for et kort visit. Fredag den 1.oktober hentede far mig i lufthavnen i KBH, så jeg slap for at tage toget resten af vejen. Mor ventede med det helt store rugbrødsbord, som jeg virkelig havde glædet mig til. Lørdag kom alle tøserne på besøg, og sikke en hyggelig aften vi havde. Mor havde sørget for maden, og far sørgede for at vi ikke løb tør for drikkevarer.... hvad mere kan man ønske sig?

Søndag aften kom hele familien så på besøg, og vi fik igen god mad og snakket om min tur og, hvad der var sket hjemme, imens jeg har været væk.
Hele ugen gik med at besøge veninder og bruge en del tid i Brian og Kirstens lejlighed....endte faktisk med at blive gode venner med Sylvester til sidst :)
Weekenden blev brugt på lidt afslapning, på at fejre Thildes fødselsdag og nyde at være tilbage i Århus igen.... specielt Trøjborg (home sweet home).

Tak til jer alle sammen for at rive tid ud af kalenderen til at se mig, når jeg nu ikke var hjemme i længere tid, det var så dejligt :)

fredag den 1. oktober 2010

Florida

Jeg sidder nu i lufthavnen og venter paa at mit fly gaar mod DK igen. Jeg har i loebet af den sidste uge floejet en del. Floej fra San Jose, Costa Rica, til Miami, Florida, loerdag den 25. september. Her samlede Fie, en veninde fra gymnasietiden, mig op, og vi tog ud til hendes kaerestes mosters hus. Undervejs fik jeg en lille rundvisning paa hendes gamle universitet, og kan kun sige, at der er stor stor forskel paa de danske universiteter og dem herovre. Det var helt som at traede ind paa et hotel, og som alt andet i USA, var det kaempestort, jeg ville med garanti fare vild der. Da vi kom hjem til huset lavede Fies kaereste, Kluis, laekker aftensmad til os og jeg fik mig installeret i mit vaerelse. Mega luksus pludselig at vaere i et hus igen, naar man er vandt til hostels og sovesale. Efter aftensmaden viste Fie mig lidt af Fort Lauderdales natteliv, og jeg fik mig lidt af et kultur chock, havde ikke forestillet mig saa stort et sted. Der var fyldt med clubs, barer, restauranter og butikker; ganske enkelt alt hvad man havde lyst til. Jeg forstaar godt hvorfor man kommer til at gaa lidt meget i byen, naar man gaar paa uni herovre.

Soendag tog Fie, Julia og jeg paa tur til The Everglades, hvor vi kiggede lidt paa aligatorer og sejlede i "baad" rundt i sumpen. Det var super spaendende at komme ud og se lidt andet end Miamis clamour og travle liv.
Soendag aften maatte jeg desvaerre sige farvel til Fie igen, da hun skulle paa forretningsrejse, men Kluis var saa soed at ofre sin sofa til mig, saa jeg havde et sted at bo. Lejligheden ligger 1 minut fra Miami beach og ca. 35 minutter fra centrum, saa det var helt perfekt. Saa tusind tag til Fie og Kluis for enorm stor gaestfrihed:)
Da Fie var sendt af sted tog jeg med Julia ind paa hendes hostel, vi fik lidt at spise og tog saa i byen med de andre fra hostellet. Det blev en maegtig morsom nat, der endte med solopgang paa stranden. Nattelivet i Miami er ikke vaerst. Vi var et sted, der hedder Nikki beach, og som sjovt nok ligger helt ned til stranden, saa der er afslappet loungestemning udenfor og dansegulv indenfor.
Mandag var jeg logisk nok en smule traet, saa jeg noed at kunne se film og slappe af paa sofaen hele eftermiddagen. Om aftenen tog Kluis mig med ud for at koebe en ny computer, saa jeg nu har lidt underholdning naar jeg sidder i lufthavne og lignende.
Tirsdag var jeg igen fuld af energi og brugte hele dagen paa at shoppe, hvilket passede mig alt for godt. Om aftenen moedtes jeg med Philipp, som jeg havde moedt sammen med Marie da vi var i Costa Rica. Han inviterede mig til en fest hos en af hans venner. Det var rigtig hyggeligt, og jeg fik endnu engang traenet mit tyske, for alle talte tysk, saa jeg forsoegte at foelge med:)
Onsdag sov jeg laenge, da det regnede, og der derfor ikke var megen ide i at staa op. Bevaegede mig dog til sidst ind til byen igen for at shoppe lidt mere, men blev hurtigt traet af regnen, saa tog hjem i lejligheden igen, for at stene lidt mere TV. Floej senere til LA, hvor jeg tjekkede ind paa et hostel. Jeg havde forventet, at jeg skulle sove paa sovesal med 19 andre mennesker, men blev placeret i et 4 mandsvaerelse, der var delt i 2, saa jeg fik et helt rum med TV og laekre senge helt for mig selv. Total god overraskelse.
I dag har jeg slappet af i paa Venice beach og nu er jeg paa vej hjem til jer alle sammen..... juhuuuu :)