365 Eventyr: Granade og Isla Ometepe

Vores sidste dag i Granada blev brugt paa kanotur paa soen, og at gaa paa opdagelse i byen. Jeg er blevet temmelig glad for Nicaragua og Granada, saa jeg overvejer at tage tilbage og bruge 1 maaned paa at laere spansk. Vi besoegte en skole, som virkede rigtig god, saa den er helt sikkert med i overvejelserne.


Hestevogne ved torvet i Granada.

Udsigt fra vores hostel i Granada.

Vi valgte at tage faergen fra Granada til Ometepe, selvom det tog en del laengere tid end, hvis vi havde koert bus noget af vejen. Faergen havde baade 1. og 2. klasse, hvilket betoed, at 1. klasse havde aircondition (her havnede vi heldigvis). Der var dog ikke rigtig plads til alle, saa mange maatte sidde paa daekket under turen.

Afganghallen for faergen til Ometepe.

Efter 5 timer paa den lille baad ankom vi til Ometepe og blev koert med taxi i ca 1 timer til vores hostel paa den anden side af oen. Hostellet laa virkelig ude paa landet, men helt ned til soen. Der blev serveret super laekker morgenmads- og aftensmadsbuffet hver dag, hvilket var helt perfekt :)

Paa vej ud for at see solnedgang...

Vores vaerelse er ved den aabne doer til venstre paa billedet.

Afslapning og solnedgang :)

Den foerste dag paa Ometepe tog vi paa tur med den lokale bus hen til stranden, som er midt paa oen. Det tog naesten 1 time, fordi vejene er helt elendige, men det var lidt af en oplevelse :)

Alle busserne i Nicaragua er gamle charmerende amerikanske skolebusser.

The beach :)

Efter et par timer ved stranden ville vi gerne tilbage til vores hostel, men bussen koerte ikke foer om aftenen, saa tilbageturen blev foretaget paa bagsaedet af 2 motorcykler.... rimelig vildt, for vejen er et stort hul, saa det galdte om at holde godt fast.

Fuld af energi bookede vi en vandretur til toppen af vulkanen dagen efter = ca. 8 timers serioes trekking.

vores guide med jungle krabbe.

Udsigt til vandfald.

Turen til toppen viste sig at vaere alt for haard til mig, saa jeg maatte give op ca. 1,5 timer foer toppen og sende Marie det sidste stykke op for at se, om hun kunne faa oeje paa soen i vulkanens krater. Desvaerre var det meget overskyet, da de naede toppen, saa de fik slet ikke set soen......lille troest naar jeg nu ikke naede derop :)

I dag tog vi den lokale bus til den anden ende af oen, hvorfra vi skal sejle over til fastlandet i morgen tidligt og finde en bus tilbage til Costa Rica.

Moyagalpa med vulkanen i baggrunden.

Naar man bevaeger sig rundt paa Ometepe bliver man hele tiden mindet om, at en af vulkanerne stadig er aktive, da der er skilte med evakuationsretning i tilfaelde af udbrud over alt.

Lokal butik paa vejen til Moyagalpa.

Da vi havde tjekket ind paa vores hotel, blev vi enige om, at vi ville tage paa en lille ridetur langs stranden. 3 timer senere og med utrolig ondt i roeven, vendte vi hjem til vores hotel igen. Ret sejt overlevet af Marie, der aldrig har reddet foer :)