søndag den 18. juli 2010

LA, Las Vegas og Grand Canyon

Naestsidste dag legede vi turister og fik kigget lidt paa Hollywood skiltet og gik en tur ned af walk of fame.

Den sidste dag med motorcyklerne kørte vi til Venice Beach og fik lidt Baywatch stemning, vejret var super lækkert, så vi var lidt ærgerlige over at vi ikke havde tid til at springe i vandet og nyde det lidt.
Frokosten spiste vi på den store pier ved Sante Monica, hvor der er tivoli og masser gøjl.

Motorcyklerne blev herefter skiftet ud med en fin Ford Focus, og turen gik mod Las Vegas. Vi ankom sent om aftenen, så vi fik mulighed for at se byen fra den flotteste side, nemlig med alle lysene tændt.

Vi fik os indlogeret på Sahara hotel, som var mega billigt (25 usd pr. værelse), men det viste sig at der muligvis var en god forklaring på, for det var tydeligt at se at det var længe side at både kasinoet og hotellet havde haft sin storhedstid;)

Dagen efter smuttede vi på et lidt finere hotel, nemlig Circus Circus, hvor mor og far tidligere har boet, og fik all-you-can-eat breakfast = mavepine......

Med fyldte maver og nedkølede af arinconditionen, begav vi os ud i outlet "byen", hvor vi fik shoppet til vi ikke kunne holde varmen ud mere.....45 grader er simpelthen for varmt....

Om aftenen tog vi ind til centrum, hvor vi spiste aftensmad inde i et kæmpe indkøbscenter med loft malet som himlen og lys, der simulerede dagslys osv. Det var virkelig godt lavet, som alt andet i Vegas, der er gennemført ned til mindste detalje.

Efter aftensmaden gik vi ud og kiggede lidt på de andre kasinoer og endte på et lidt snusket sted hvor der var karaoke, mega sjovt, for det var virkelig nogle specielle typer, der var der.....

Turen gik herefter mod Grand Canyon, via Hover Dam, hvor den lille bil kom på arbejde, for her var der 50 grader, så vi blev næsten kogt på trods af aircondition anlægget.

I dag tog vi ud for at se Grand Canyon, hvilket var en mega flot oplevelse, virkelig fascinerende at se det i virkeligheden og vandre langs kanten af kløften. Lige nu sidder vi og hygger på verandaen og lytter til tordenvejret og venter på, at regnen skal komme:)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar