Nha Trang

Jeg fik endelig taget mig sammen til at forlade Mui Ne for et par dage, så mandag gik turen nordpå til Nha Trang. Nha Trang er en noget større by end Mui Ne, og en af de mest populære badebyer i Vietnam. Byen er også kendt for dykning, så jeg brugte 2 dage på at udforske, hvad der er under vandet. Forholdene var overraskende gode, selvom det ikke helt er den bedste tid for dykning i Nha Trang endnu. Deres coral rev er rigtig flotte og jeg nød at kunne flyde rundt under vandet og slappe af imens fiskene svømmede forbi.

En af dykkerbådene

Efter 2 dage under vandet stod den på sightseeing rundt om Nha Trang. Jeg tog med en af Easy Rider fyrene, som var en helt fantastisk guide. Easy Riders er lokale motorcykel mænd, der vil vise dig rundt alt fra 1 dag til adskillige dage fra den ene ende af Vietnam til den anden.
Første stop på vores tur var lidt uden for byen, hvor de lokale fiskere kom ind med deres fangst og solgte den på stranden.

Lidt længere udenfor byen stoppede vi ved en af hummerfarmene, hvor de opdrætter hummere ved at bore huller i en pæl. Denne pæl placeres så under vand og de små baby hummere bor inde i hullerne til de er store nok til at komme over i et andet basin.

Når de når en vis alder skifter hummerne skal. Denne skal samles op og tørres så de kan bruges til flotte flotte souvenirs... eller måske mere speciel en flot.
Resten af turen får I i billeder herunder.

Hårvask ved vandfaldet.

Udsigt over Nha Trangs fishing village.

Rismarker

Nonner i tempel.

Jeg er nu tilbage i Mui Ne med en mindre skulder skade efter et mislykket forsøg på at komme igennem de store bølger med mit board. Jeg har derfor haft muligheden for at se det lokale hospital. Jeg ville ikke ønske at være seriøs syg her, men små skader behandler de ganske godt. Når man kommer som turist, får man lov til at gå foran alle de andre, der venter, og hele undersøgelsen inklusiv røngten tog omkring 20 minutter og kostede 20 USD. Jeg har nu fået besked på at holde mig i ro den næste uge, hvilket kommer til at blive temmelig svært og meget kedeligt, men i det mindste er der ikke sket noget slemt.

Sol, strand og kitesurfing

Jeg har nu faaet mig et mere permanent hjem i Mui Ne. Jeg bor nu lidt laengere vaek fra vandet i et vaerelse med eget bad og "koekken" sammen med Clare fra Australien. Familien, der har stedet, er virkelig soede, og man er altid velkommen til at saette sig og faa en enkelt oel og en snak med dem, selvom deres engelsk ikke er specielt godt.

Clare og Chang

Vores vaerelse

Baby Chang med sin far (familien der har ejer vores guesthouse)

Mine 2 nye bedste venner

Familien spiser aftensmad

Vi bliver altid moedt af smil naar vi kommer hjem...

Mine dage gaar med at kitesurfe og haenge ud i kiteklubben, hvis der er vind og ellers slapper jeg af ved stranden sammen med Clare og de andre paa "vores" resort, hvor vi sniger os ind og lader som om vi bor, for at faa lov til at bruge deres liggestole og pool. Efter at have boet i Mui Ne i 3 uger er vi allerede ved at kende en stor del af de lokale, da stedet er ret lille, saa det foeles temmelig hjemligt paa nuvaerende tidspunkt.

"Vores resort"

Kites og lokale paa stranden en sen eftermiddag

fiskebaade

Grimme hunde, der altid haenger ud paa stranden.

I gang med at launche min kite, 2 sek senere flyver jeg ukontroleret hen af stranden, saa hurra for grim hjelm :)

Den anden aften var vi ude at spise BBQ med en masse fra kiteklubben. Restauranten var meget lokal, og vi sad alle paa smaa plastikstole ved lave borde. 5 smaa mini gril blev sat paa vores bord, og saa kunne vi ellers gaa i gang med at grille lammekoed og rulle vores egne foraarsruller, imens der blev serveret lokal hjemmebraendt og snakket. Det var en super hyggelig aften, som virkelig er et godt eksempel paa sammenholdet og stemningen i klubben, hvor alle er en stor familien, uanset om man arbejder der eller er kunde.

Mui Ne

Mui Ne, Vietnam, er mit nye paradis. Jeg har indtil videre brugt 9 dage her, og det er absolut skønt.  Jeg bor lige ned til vandet i et dorm room til 5 USD per nat.

Mit hostel set fra stranden...

Lokale fiskere.

De fleste af mine måltider indtager jeg på restauranten inde ved siden af, imens jeg kigger ud over havet. Jeg bruger sjældent mere end 2,5 - 5 USD per måltid, og maden er virkelig super lækker. Så har intet at klage over på nuværende tidspunkt.

Vores aftensmad bliver fanget...

BBQ krappe

En af hundehvalpene på restauranten.

Mui Ne beach er en meget lang by, som består af 1 vej, hvilket betyder at jeg ikke kan fare vild her. På hver side af vejen er der hoteller, butikker og restauranter og det hele strækker sig et par kilometer langs vandet.
Byen er ret ny, når det kommer til turisme, og der er derfor stadig lidt lokal vietnamesisk charme over stedet, selvom der er et utal af store fine resorts og et hav af turister. Man behøver blot køre et par kilometer ud af byen, og så kommer man til uspoleret lokale områder, hvor turister sjældent sætter deres fødder. I går udforskede vi lidt af den nærmeste by på motorcykler/scootere, og fik set hvor vietnameserne bor. Da vi gik igennem gaderne blev vi mødt af smilende lokale, som gladeligt ville vise os rundt, og hev deres små børn ud for at se de mystiske turister, der vandrede rundt i deres gader.

Lokale fiskekuttere

Skønne børn, der leger

Lidt flere sjove både

Vores guides, da vi besøgte den nærmeste by.

Børn leger i gaden

Helt lokalt....

Mine dage er gået med at slappe af ved stranden, når der ikke har været vind, og kitesurfe, når vinder har været der. Jeg er endnu ikke blevet super god, men det går den rigtige vej, og jeg skal nok få det lært indenfor den nærmeste fremtid. Jeg har, siden jeg ankom, brugt det meste af min fritid sammen med et norsk/svensk par, som rent faktisk har studeret i Århus, så det har været super hyggeligt, Derudover er der kommet en pige fra Australien, som regner med at skulle arbejde på hostellet, som jeg også bruger en del tid sammen med.
Hvis I vil se hvor jeg bor, så er det her linket til mit hostel www.muinebackpackers.com

Angkor Wat og Mui Ne

Jeg er nu nået til Mui Ne beach i Vietnam, hvilket jeg har glædet mig til længe. Planen er at jeg skal kitesurfe en hel del her, så forhåbentlig kommer der en masse vind de næste par dage, ellers kommer den nok bare til at stå på afslapning på stranden en uges tid......:)
Jeg ankom med bussen fra Hochimin ved middagstid i fredags, og smuttede til stranden med nogle af de lokale for at se dem surfe. Total mangel på vind resulterede dog i, at vi spille fodbold med de lokale børn i stedet. Forhåbentlig er der vind i morgen, så jeg kan komme i gang med mit rævedyre kursus og blive en haj til at kitesurfe hurtigst muligt. Alt ser ud til at være billigt i Vietnam, lige med undtagelse af kitesurfing, så det er ikke helt optimalt.
Den sidste tid har jeg brugt i Siem Reap i Cambodia, hvor jeg har udforsket de fantastiske templer i Angkor Wat. Det var en positiv oplevelse i forhold til Phom Pehn, som jeg fandt en anelse for hektisk, og jeg kunne helt sikkert godt finde på at rejse tilbage til Cambodia og udforske landet lidt mere engang, men desværre bliver jeg jo nødt til at prioritere, selvom jeg har forholdsvis god tid.

Angkor Wat

Angkor Wat er et stort område fyldt med tempel ruiner, der hver har sit særpræg, og som gemmer sig dybt inde i skovene, ofte omgivet af voldgrave, der var beregnet til beskyttelse af templerne. Jeg lejede en Tuk-Tuk til at tage mig rundt til en masse af templerne i 3 dage. Det var alle pengene værd, og gav mig et utroligt godt indtryk af området omkring Siem Reap og Angkor Wat. Jeg vil blot lade jer kigge lidt billeder i stedet for at skrive en masse historie omkring stedet.

Jeg brugte også en af dagene på at besøge den flydende landsby. De lokale i landsbyen bor på deres både, hvor de primært lever af at fiske. Landsbyen har alt hvad der er brug for lige fra skole, til restauranter og basketball bane. Det er primært Vietnamesere, der bor i landsbyen, da der ikke koster noget at bo på en båd, forstået på den måde at de ikke skal betale for eksempelvis køb af jord, som hvis de boede på land. Der bor også få Cambodianere, men de er i undertal i landsbyen.

Phnom Pehn

Phnom Pehn, Cambodia, en larmende og travl  storby, fyldt med et utal af knallerter, cykler, tuk tuk’s og biler, der alle kæmper for at komme først frem i trafikken, hvilket resulterer i et mindre kaos det meste af tiden. 

Trafikregler er en undervurderet ting, og det vækker ikke megen påstyr, når folk kører i den forkerte side af vejen eller for den sags skyld ignorerer rødt lys. Langs gaderne er der travl aktivitet i de små intermistiske værksteder og butikker, som reparerer alt fra knallerter til biler og sælger diverse dagligvarer. Opvasken bliver ordnet i en balje vand ved fortovskanten, og den daglige motion udøves af både store og små, hvor end der er plads, til høj musik med en dansende instruktør.

Bevæger man sig ned til floden, ser man den vestlige indflydelse i form af fine restauranter og barer, men bliver dog konstant mindet om at landet er yderst fattigt, for det vrimler med gadesælgere/tiggere.  Vil man rundt i byen er der 3 muligheder: taxi, tuk tuk eller bagsædet af en knallert/motorcykel. Den sidste mulighed valgte jeg i dag, hvilket resulterede i, at min chauffør måtte stoppe 3 gange for at spørge om vej, fordi han ikke vidste, hvor mit guesthouse var og ikke var i stand til at læse et kort.

Cambodia har gjort et stort indtryk på mig indtil videre og især deres skræmmende historie, som man hele tiden bliver mindet om. I 1975 overtog Pol pot’s Khmer Rouge parti landet og indførte en skræmmende udrensning af befolkningen igennem de næste 4 år. Alle intellektuelle, herunder folk med briller eller folk, der talte et fremmed sprog blev henrettet. Skoler, klostre og andre steder, som tjente til undervisning og uddannelse blev omdannet til fængsler eller arbejdslejre. Hele familier inklusiv børnene blev henrettet for at sikre der ikke var nogle til at hævne dem senere hen. Ideen med denne udrensning var Pol Pot’s vision om et land af arbejdere, stærkt farvet af Maoistisk tankegang. Folk, der ikke blev henrettet, blev sendt i arbejdslejre, hvor de knoklede i markerne hele dagen og blot fik en nærigsfattig risgrød at spise. Det resulterede naturligvis i at mange døde af underernæring og sygdomme.

Nogle af ofre

S21

I Phnom Pehn blev et gymnasium omdannet til fængsel. Stedet ligger i centrum af byen og blev kaldt S21. Her blev flere tusinde mennesker tortureret og holdt fanget under Pol Pot’s regime. 

Lidt udenfor byen ligger The Killing Fields, hvor et utal af mennesker blev henrettet. Når man går rundt i området, bliver man konstant konfronteret med det faktum, at man betræder en massegrav.  Der stikker tøj- og knoglerester op alle vegne. Nogle af gravene er blevet gravet op, og resterne opbevares nu et den smukke bygning ved indgangen, som tjener til at ære og mindes de mange døde.

Tøj- og knoglerester

Massegravene

Rester fra gravene

Minde bygning

Den dag i dag sidder mange af Khmer Rouges folk stadig på magten og landet døjer med en høj grad af koruption, men der er stor fokus på fortidens rædsler, og landet kæmper for at komme helt på fode igen.

Filmen ”Killing Fields” giver et skræmmende godt billede af de 4 års rædsler, som mange nulevende cambidianere har gennemlevet, og kan helt klart anbefales.