søndag den 7. november 2010

Mui Ne

Mui Ne, Vietnam, er mit nye paradis. Jeg har indtil videre brugt 9 dage her, og det er absolut skønt.  Jeg bor lige ned til vandet i et dorm room til 5 USD per nat.
Mit hostel set fra stranden...

Lokale fiskere.
De fleste af mine måltider indtager jeg på restauranten inde ved siden af, imens jeg kigger ud over havet. Jeg bruger sjældent mere end 2,5 - 5 USD per måltid, og maden er virkelig super lækker. Så har intet at klage over på nuværende tidspunkt.
Vores aftensmad bliver fanget...

BBQ krappe

En af hundehvalpene på restauranten.
Mui Ne beach er en meget lang by, som består af 1 vej, hvilket betyder at jeg ikke kan fare vild her. På hver side af vejen er der hoteller, butikker og restauranter og det hele strækker sig et par kilometer langs vandet.
Byen er ret ny, når det kommer til turisme, og der er derfor stadig lidt lokal vietnamesisk charme over stedet, selvom der er et utal af store fine resorts og et hav af turister. Man behøver blot køre et par kilometer ud af byen, og så kommer man til uspoleret lokale områder, hvor turister sjældent sætter deres fødder. I går udforskede vi lidt af den nærmeste by på motorcykler/scootere, og fik set hvor vietnameserne bor. Da vi gik igennem gaderne blev vi mødt af smilende lokale, som gladeligt ville vise os rundt, og hev deres små børn ud for at se de mystiske turister, der vandrede rundt i deres gader.
Lokale fiskekuttere

Skønne børn, der leger

Lidt flere sjove både

Vores guides, da vi besøgte den nærmeste by.

Børn leger i gaden

Helt lokalt....
Mine dage er gået med at slappe af ved stranden, når der ikke har været vind, og kitesurfe, når vinder har været der. Jeg er endnu ikke blevet super god, men det går den rigtige vej, og jeg skal nok få det lært indenfor den nærmeste fremtid. Jeg har, siden jeg ankom, brugt det meste af min fritid sammen med et norsk/svensk par, som rent faktisk har studeret i Århus, så det har været super hyggeligt, Derudover er der kommet en pige fra Australien, som regner med at skulle arbejde på hostellet, som jeg også bruger en del tid sammen med.
Hvis I vil se hvor jeg bor, så er det her linket til mit hostel www.muinebackpackers.com

Ingen kommentarer:

Send en kommentar