Tørrede blæksprutter og Mothy Python sketches....

Da vi havde fået vores nye ”crew member” ombord i Kota Kinabalu, sejlede vi til Kudat, hvor vi skulle stemples ud af Malaysia. Imens skipper sørgede for alt papirarbejdet, gik vi andre på provianterings rov på det lokale marked. Der var alt, hvad man kunne ønske sig, lige fra friskfanget fisk til tørret blæksprutte. Vi sprang dog over sidstnævnte og købte 1 kg frisk tun for 20kr i stedet….fantastisk billigt. 

Tørrede blæksprutter

Efter 2 overnatninger i Kudat, var det tid til at forlade Malaysia og sejle mod Filippinske farvande. Vores første stop på Filippinerne blev Balabac. Det var en meget lille landsby, og alle husene var bygget på pæle ud over vandet. 

"Sidegade" i Balabac

Vi havde brug for at proviantere lidt, og da det var min maddag, var det op til mig at finde ud af hvor kreativ, man kan være med 1 kilo sweet potatoes, lidt tomatsovs og grøntsager. Kød kunne man ikke købe, for folk slagtede da bare en høne, når de havde brug for det, som manden i butikken forklarede mig. Heldigvis er alle ombord ganske tilfredse med al slags mad, så længe det er spiseligt. 

Butik i Balabac

Fra Balabac gik turen videre op mod Palawan, hvor vi fandt en lille bounty ø, som vi lå for anker ved. Her blev der tid til lidt snorkling, og Walter og jeg hoppede i dykker ydstyret. Der var dog ikke meget at se på, så det blev kun til 20 minutter under vand. Ved middagstid blev ankeret hævet, sejlene sat og vi startede vores 30 timers sejllads mod Puerto Princessa.

72 årige Walter klatrer i masten

Walter og jeg havde vagt sammen, og specielt de 3 timer om natten, hvor vi havde ansvaret for, at Jennifer sejlede i den rigtige retning, var ganske underholdende. Walter er en ældre, livsbekræftende herre med den dejligste humor, og mange gode livshistorier. Han underholdte mig entusiastisk med sine mange Monthy Python sketches ind imellem hans utallige tjek af, hvorvidt vi nu også var på rette kurs. Det skal lige tilføjes, at det i dette tilfælde absolut ikke var nødvendigt at tjekke computeren hver 5 minut....

Yachtklubben i Puerto Princessa

Efter den lange sejllads nåede vi frem til Puerto princessa, der er den største by på Palawan i Filippinerne. Yachtklubben, som vi ligger for anker ved, er bygget i bedste hippiestil på bambus pæle ud over vandet, og har en meget afslappet stemning. Omkring 2 timer nordvest for byen ligger en af UNESCOs World Heritage sights. Det er en 8 km lang underjordisk flod, som munder ud i havet. Vi sejlede 1,5 km op ad floden og så de fantastiske stalagmitter og stalaktitter, som er formet af vand, der har dryppet i århundreder. 

Puerto Princessa underground river.

Vi har nu taget afsked med Walter og fået 2 nye crew members ombord fra Rusland. Min dag er gået med at kravle rundt på Jennifer og gøre rent, imens de andre har sørget for at få provianteret lidt. I morgen hiver vi ankeret op og sejler ud mod Tubbataha, som er en national park med helt unik dykning. Tubbataha er også beskyttet af UNESCO og skulle efter sigende være fantastisk smukt, så jeg glæder mig meget til at komme ud og få nogle fantastiske dyk.