tirsdag den 25. januar 2011

Top 10 fra Mui Ne og Vietnam

1 måned blev til næsten 3 og jeg sidder nu i Saigon, på min sidste aften i Vietnam. Jeg forelskede mig ikke mindst i Mui Ne, men også i de folk, jeg har mødt her og i landet.  Et land fuld af kontraster og charme, som jeg i allerhøjeste grad vil komme til at savne. Herunder følger min top 10 over min tid i Mui Ne og Vietnam.  

1. Vietnamesere, deres tillid og venlighed. Når man først begynder at lære dem at kende, vil de hjælpe dig med hvad som helst og inviterer dig gerne til at dele en øl og en snak om livet. De holder nøje øje med, hvad du laver og det er ikke nemt at forlade byen uden, de opdager du har været væk; selv dem du troede du ikke kendte. 

2. Smukke solnedgange på stranden.

3. Motobike-fyrene, der tillidsfuldt stikker dig nøglerne til deres levebrød for 5 USD og en aftale om at aflevere kværnen samme sted næste dag. 

4. Det faktum, at der stadig er mange steder, som ikke er spoleret af turister, og hvor man kan få lov til at få et lille indblik i det virkelige Vietnam.

5. Kitesurfing og de fantastiske mennesker, som lærte mig at kitesurfe og gav mig utallige sjove, fantastiske og uforglemmelige timer i godt selskab. 


6. ”Cafe sua da”, vietnamesisk is kaffe med mælk, men ikke en hvilken som helst mælk, næ nej det er den fantastiske søde mælk, der kommer fra en lille dåse og som gør, at jeg nu er blevet entusiastisk kaffedrikker, såfremt der er uanede mængder af sukker inde i billedet. 


7. Seafood BBQ tilberedt i meget interimistisk køkken under åben himmel, hvor brugte tallerkener smides på jorden og maden ikke altid dukker op som planlagt, men når den kommer, er den fantastisk, billig og kan nydes til lyden af bølgebrus imens man sidder under palmerne. 



8. De charmerende runde fiskebåde, der lydløst sejler rundt skaffer levebrød til mange små familier i landsbyerne, og som med garanti kræver en del teknik for at få til at sejle ligeud. 



9. Lam Tong, hvor man for det første får en god middag for under 5 USD og en flaske rom for 2 USD, imens man sidder med fødderne i sandet og lytter til bølgerne.  For det andet, og langt vigtigere, pga deres skønne personale, der bor og arbejder der dagen lang, og som altid yder en meget kaotisk betjening, men som alle har en personlig, der gør, at man kun kan holde af dem.

 
10. Gadesælgere. Selvom mange af dem er utrolig irriterende, når du ikke har brug for dem, så er det da fantastisk, at man kan få alt fra den nyeste bestseller bog til en tørret blæksprutte, blot ved at gå en tur ned af gaden. 

onsdag den 12. januar 2011

Nattog og knallerter

Kisser og Brian efter dykningen
Dykningen i Nha Trang gik fint. Vi havde ikke særlig god sigtbarhed, og vandet var en anelse koldt, men vi fik set en enkelt speciel fisk, nemlig en frogfish, der lignede et stykke koral på en prik og først, da den begyndte at bevæge sig, opdagede jeg, at det var en fisk og ikke et stykke koral, jeg havde stirret på hele tiden.

Om aftenen var det tid til at vi skulle med nattoget til Saigon. For at give os selv en smule luksus havde vi købt alle 6 senge i kupeen, og jeg tror jeg taler på alles vegne når jeg sige at det var rigtig godt. Kupeen var aldeles lille og det var ikke muligt for os alle sammen at stå derinde på en gang. Sengene var udemærkede og var bygget som 3 etagers køjesenge, hvor den nederste køje var 1. klasse og den øverste 3. klasse. Til trods for manglen på plads gik den 12 timer lange tur godt og vi fik alle sovet en lille smule, men var meget trætte da vi ankom til Saigon.
Slikbutik på markedet
Tungt læsset fragt knallert

Efter den sidste shopping fulgte vi Brian og Kirsten til lufthavnen, for at vinke farvel og ønske dem en god tur hjemad.
Mor, far og jeg brugte derefter eftermiddagen på at booke vores tur på Mekong floden den efterfølgende dag.
Kort over området vi så i Mekong Deltaet
Vi tog af sted om morgenen og kørte derefter ned mod Mekong Deltaet. Undevejs gjorde vi stop ved en fabrik, hvor handikappede arbejde med at lave kunsthåndværk. Det var virkelig imponerende, hvor meget arbejde, hver enkelte vase krævede, og alt blev lavet i hånden.
Sidste finpudsning foregår med vand, sandpapir og håndkræft
Derefter stoppede vi for at smage på lidt eksotisk frugt, smage honning og høre traditionel vietnamesisk musik, hvilket mest af alt lød som en kat, der blev pint.
Meget mærkelig frugt, der ikke smager særlig godt
Selv guitaristen så ikke ud til at nyde sangen...


Far slapper lidt af inden turen går videre
Mange familier har gravpladser i deres haver.

Bier og honning




Slik produktion på samlebånd
Her røres "dejen" til karamellerne


















































Næste stop var en ø, hvor de lavede slik ud af kokosnødder. Det blev igen gjort med håndkræft og smagte som en kokos karamel. 
Vi sprang efterfølgende i båden og blev sejlet over til vores frokost ø, som var sidste stop inden turen gik tilbage med bussen til Saigon og mylderet af knallerter igen.
Sejltur på Mekong floden
Fiskebåde på Mekong floden

Den sidste dag i Saigon brugte vi på at se krigs museet og se vietnamesisk cirkus om aftenen. Det var lidt af en oplevelse selvom man ikke ligefrem kan påstå at de var professionelle...det er første gang jeg har set danserutine med sprællemands sekvens....
Mor og far er nu på vej tilbage mod Danmark og jeg er tilbage i Mui Ne, hvor der er sket lidt siden sidst. Jeg er nu blevet manager af kiteklubben, hvilket indebærer, at jeg har fået et hus og en motorcykel/knallert stillet til rådighed, og at jeg rent faktisk får lidt løn for at hænge ud på stranden hele dagen:)

Selvom man er i vand til brystet kan man stadig ryge sin smøg....

En af Saigons små smalle gader

Tempel

Ved krigsmusseet


fredag den 7. januar 2011

Road trip i Vietnam med familien

Vi er nu kommet til Nha Trang efter 3 dage i bil rundt i højlandet sammen med vores vietnamesiske guide Denis. Det har været en meget oplevelsesrig tur, men jeg tror, at alle er glade for at være tilbage i civilisationen igen.


Dag 1
Første dag hentede Denis, vores Vietnamesiske guide, os på vores hotel i Dalat og tog os med ind til byen for at få morgenmad. Herefter kørte vi hen for at se Dalat's Crazy House, som mest af alt minder om noget hentet fra et eventyr. Huset fungerer primært som turist attraktion og er stadig under konstruktion. Nogle af værelserne udlejes også, så man kan prøve at overnatte i eventyrland.


Herefter gik turen ud af byen og ind i højlandet. Vi besøgte kaffeplantager og så, hvordan alle familien brugte enhver ledig plet på deres grund til at tørre kaffebønnerne. Vietnam er faktisk verdens anden største producent af kaffe og næsten alt foregår ved håndkraft lige fra plukning til tørring osv.

Turen gik videre igennem landsbyer og smukke landskaber. Næste stop blev på en silkefabrik, hvor de spandt silke fra silke orme. Fabrikken var meget gammel, men så ud til at være ganske effektiv. Det var ganske fascinerende at se, hvordan man kan få op til 700 m silketråd ud af en enkelt god puppe.


Turen fortsatte til et stort vandfald, happy budha og fishing village. Sidst på dagen blev vi indlogeret på et lille hotel ved Lak Lake, hvor væggene var så tynde at Kirsten og jeg blev vægget tidligt om morgenen, fordi bjørnen (far) snorkede enormt højt inde på værelset ved siden af.
 

Dag 2
Dagen startede med besøg i en lokal landsby, hvor alle boede i langhuse på stolper og deres små fede grise løb rundt over det hele sammen med høns og ænder.
 
Da vi havde kigget lidt på elefanterne, der red rundt med turisterne, kørte vi hen for at klappe en kæmpestor pyton slange, som familien havde som kæledyr.

Da vi havde leget slangetæmmere, kørte vi ud til et af de helt store vandfald, som dog ikke var på sidst største, da det ikke er regnsæson lige nu.


Om aftenen blev vi indlogeret på et, ifølge vores guide, meget fint hotel, hvor man kunne få massage og dampbad. Kirsten og jeg skulle selvfølgelig prøve det, hvilket vi absolut fortrød senere. dampbadet og saunaen tændte de først, da vi kom, så det var temmelig koldt. Boblebadet var så fuldt af skidt, at vi ikke ville ned i det, så vi gik direkte til massagen. Vi blev ført ovenpå, hen af en lang mørk gang, hvor der var små skumle rum på hver side. Her blev vi så masseret i ca. 20 minutter = banket på ryggen og trykket lidt på. Det var tydelig, at de ingen anelse havde om, hvordan man masserer, og vi blev begge temmelig overraskede over, at de også forventede drikkepenge efter den elendige behandling. Vi har en stærk fornemmelse af, at det er en helt anden type massage, de normalt tilbyder, og vi er nu begge ganske bange for at bevæge os ind til en massør igen.
Efter vores noget traumatiske oplevelse skulle vi ud og spise med guiden og chaufføren. Menuen stod på stegt ris og kylling på meget lokal restaurant. Far og Brian var ikke helt begejstrede for ideen og ville hellere have været på en lidt mere lækker restaurant, men mor og kirsten fik lige overbevist dem om at de godt kunne klare lokal restaurant en enkelt aften mere.
Efter aftensmaden gik vi rundt i byen, og morede os lidt over at de slet ikke var vandt til turister, så vi fik mange smil og kommentarer med på vejen og hele 3 gange var der lige en hende og tage ved min arm for at sige hej.

Dag 3
Sidste dag kørte vi fra højlandet ud mod kysten. Turen gik igennem flere landsbyer og smukke bjerglandskaber. Undervejs fik vi en masse info om Vietnams kultur og historie. Landet er stadig meget fattigt, men alle familier driver en eller anden form for mini produktion. Vi stoppede ved en familie, som producerede rispapir. Det foregik ved at dampe rispapiret og derefter tørre det. Herefter blev det så enten grillet, så det blev helt sprødt eller skråret ud til nudler og solgt.
Vi var alle ved at være godt mættede af indtryk og var glade for at nå frem til Nha Trang sidst på dagen, hvor vi igen kunne få lidt andet end nudler og ris at spise. Vi fejrede derfor aftenen med en super lækker middag med udsigt over vandet og palmerne.
Vi slapper nu af i Nha Trang og skal blot nå ud at dykke i morgen inden turen går med nattoget til Ho Chi Minh, og Brian og Kirsten skal til at vende næsen hjem mod DK igen.

mandag den 3. januar 2011

Jul og nytår i Mui Ne

Glædelig bagjul og godt nytår alle sammen. Jeg fejrede juleaften med pizza og vin under palmerne i 30 graders varme sammen med kollegaerne fra kiteskolen. Julestemningen var en smule svær at finde frem uden familien, men så var det jo helt perfekt, at jeg et par dage senere kunne hente hele familien, med undtagelse af Malene og Tommy, i Saigon.
Det var dejligt at kunne hente dem i lufthavnen efter, at de havde været undervejs i adskilligere timer og alle var temmelig trætte. Dagen efter brugte vi på lidt sightseeing i Saigon.



Om eftermiddagen tog vi turen med bus til Mui Ne, hvor mor og far blev indlogeret på deres luksus resort og Brian og Kirsten kom med hjem til mig.


Nytårs aften fejrede vi med lækker BBQ og stor fest på stranden. Fyrværkeri er tilsyneladende forbudt i Vietnam, så der var ikke meget at se på ud over bålet på stranden, men det var nu helt fantastisk at kunne fejre en nytårsaften med familien ved stranden.



Vi var heldige med, at der var vind, imens vi var i Mui Ne, så Kirsten fik glæden af at være min første elev, som jeg skulle lære at kite surfe. Det gik ganske godt og vi endte kun med at skulle redde os selv i land en gang pga knækkede liner på kiten, så det er vel en ganske stor succes....
 


Vi er nu alle taget med bussen nordpå og er havnet i Dalat, hvor temperaturen er en hel del køligere og Kirsten, Brian og jeg har fået et værelse, hvor man har stor glæde af den lokale karaoke bar på den anden side af gaden. I morgen går turen af sted med easy riders i 3 dage, hvor vi skal se en masse af det centrale Vietnam.