Paa jagt med hvalfangerne

12 timers transport med bil, baad og truck bragte mig fra Maumere paa Flores til den lille landsby, Lamalera, der ligger paa den sydlige del af Lembata. Transporten var en oplevelse i sig selv. Faergen var pakket til bristepunktet med motorcykler, mennesker og varer og bevaegede sig langsomt fra den ene oe til den anden. Da vi endelig ankom til Lembata gik turen videre med lastbil i 4 timer. Lastbilen sneglede sig af sted paa de oedelagte bjergveje og stoppede et utal af steder for at levere elle hente ting, alt imens indonesisk musik bragede ud af hoejtalerne. Endelig ankom vi dog til Lamalera og fik indlogeret os i et af de lokale homestays, hvor madrassen var tyndere end tynd og bunden af sengen daekket af bambus, saa hver bevaegelse resulterede i en knagen uden lige. Jeg var derfor ikke specielt udhvilet, da vi naeste morgen stod op for at tage paa hvaljagt.

Traditionel båd, der bruges til hvaljagten

I Lamalera praktiseres den gamle tradition med hvalfangst stadig, saa hver morgen sejler et lille antal smaa baade ud paa havet for at se om lykken tilsmiler dem. Baadene er gamle traebaade og nogle af dem sejler stadig kun ved hjaelp af aarer og hjemmelavede sejl. Baaden vi var med havde en motor, og vi sejlede rundt i flere timer for at lede efter delfiner, manta rays eller hvaler. Havet bugnede af delfiner og flere gange var vi taet paa at fange en, men det endte med, at en lille manta ray maatte lade livet for harpunisten.

Delfinkød hænger til tørre i landsbyen

Selve jagten foregaar med en harpun, der er fastgjort til en lang bambus pind. Harpunisten skal saa vaelge det helt rette tidspunkt, hvor han frygteloest kaster sig mod ofret og derefter lynhurtigt skal fange linen, de andre maend om bord kaster i vandet for at samle ham op igen. Manta Rayen kraevede kun 1 harpunering, men naar de skal fange en hval kraever det op til 10 gange, foer den er doed. Det er tydeligvis et fysisk kraevende og farligt job, der beror paa en god portion held, taalmodighed og perfekt timing. I loebet af de 6 timer, vi var paa havet med vores baad, lykkedes det dem kun at fange en enkelt manta ray, og de andre baade fangede i alt 2 delfiner, saa mange maatte sejle tomhaendede hjem. Koedet fra dagens fangst bliver toerret og brugt som handelsvare. Naeste morgen staar kvinderne tidligt op for at tage lastbilen til den naeste landsby, hvor koedet bliver byttet til groentsager, fugt eller andre ting, de ikke selv har i landsbyen.

En af landsbyens kvinder, som væver ikats i baghaven