Fantastiske Flores

Efter et fantastisk besøg i Komodo tog jeg bussen til Bajawa, som ligger midt på Flores. Rundt om Bajawa ligger der små landsbyer, hvor husene er bygget efter gamle traditioner. Jeg mødte 5 australier, som inviterede mig til at komme med på deres tur næste dag rundt til byerne omkring Bajawa. Vi vandrede 1 times tid igennem skoven og kom til en lille landsby med stråtækte tage og bambusvægge. Kvinderne havde alle sorte tænder og røde læber efter at have tygget betlenødder hele deres liv, og mændene havde som alle andre i Indonesien en cigaret i munden hele tiden. I midten af landsbyen står der 3 totempæle, som repræsenterer deres mandlige forfædre og tilsvarende 3 små hytter, der symboliserer deres kvindelige forfædre.

Traditionel landsby ved Bajawa

5 timers kørsel på smalle hullede veje, der snor sig omkring bjergene nord for Bajawa cirka midt på Flores ligger en lille by, der hedder Riung. Byen tiltrækker en lille mængde turister, der kommer hertil for at besøge nationalparken The 17 Islands, som i virkeligheden består af 21 øer, men fordi regeringen mente, at det ville have god signalværdig, hvis navnet passede med deres nationaldag den 17. august ændrede de tallet lidt.

Vi var kun 2 turister i bussen til Riung, så vi tjekkede ind på Nirvana, hvor vi hver fik en hyggelig lille bambushytte med udendørs bad og toilet. Riung er en lille landsby med spredte huse og en lille fiskelandsby omkring havnen. Jeg havde forventet, at der ville være lidt flere turister, men vi var de eneste i byen, så vi lejede en af de lokale fiskere som tog os rundt til 4 af øerne, hvor vi snorklede og grillede fisk på stranden.

Frokosten forberedes

Om aftenen grillede vi fisk i Nirvanas have sammen med Tam, ejeren, og de ansatte imens, der blev serveret lokal hjemmebrændt, Arak, blandet med honning. Dagen efter inviterede Tam os til at komme på søndagsudflugt med hans venner, så vi tog en båd ud til en af øerne, hvor der blev grillet og lavet lækker mad over bålet imens børnene legede i vandet og vi andre slappede af i skyggen. 

Søndags picnic i Riung

Efter Riung gik turen videre til Moni, hvor man finder en af Flores største turistattraktioner, nemlig de 3 farvede søer. Søerne er dannet i krateret fra en gammel vulkan og skifter løbende farve afhængigt af mineralindholdet. Da jeg besøgte søerne, var den ene sø kul sort, en anden azurblå med et gult mønster på overfladen, og den sidste var også blå. De farvede søer er et helligt sted for floreneserne og ifølge gammel tro kommer de dødes sjæle hertil for at finde ro. Alt afhængigt af, hvordan du har levet dit liv, ender din sjæl enten i den sorte eller en af de andre søer.

Kelimuto

Sidste stop på Flores blev Maumere, hvor en del dage blev brugt bag på at udforske området omkring byen. Syd for Maumere ligger Sikka, der er en smuk lille landsby med en 111 år gammel trækirke, som blev bygget af portugiserne. Træet blev transporteret hele vejen fra Portugal, og den dag i dag foretages alle gudstjenesterne stadig på latin. 

Kirken i Sikka

Kører man op i bjergene, finder man bittesmå landsbyer, der ligger indhyllet i tåge det meste af tiden. Her er alt frodigt, luften køligere og udsigten helt ubeskrivelig. Landsbyerne har tradition for at bygge stengrave, der hugges ud i hånden og placeres på centrale steder i byerne, turister er en sjældenhed, da vejene hertil knap kan beskrives som veje.

Landsby oppe i skyerne

Flores er nu blevet krydset fra vest til øst og nord til syd. Øen har budt på fantastiske landskaber, vidunderlige mennesker og forfærdelige veje, der alt sammen har gjort oplevelsen uforglemmelig og vist mig hvilke vidundere der gemmer sig i denne østlige del af Indonesien langt fra Bali’s turistede atmosfære. Floreneserne er venlige, stolte og gavmilde mennesker, der med glæde fortæller om deres land og traditioner, så længe du ønsker at lytte. 

Pløjning af rismarker på Flores